Miniberetning:
"Gran Canaria - Rogaining" (12-timers orienteringsløb)
Sidder i flyveren med Peter V. på vej hjem fra en spændende weekend med o-løb i bjergene på Gran Canaria. Det har været en rigtig fed oplevelse så tænkte at en lille beretning måske kunne gi andre blod på tanden.
Turen startede dog lidt kaotisk da vi stod fredag aften, som de eneste tilbage ved bagagebåndet i GC lufthavn og vores bagage aldrig dukkede op.
Personalet kunne informere os om at vores tasker, (med 90% af alt vores løbsudstyr), ved en fejl var sendt til Edinburgh....Fuck!
Klokken var 22 og løbet startede kl 6. Så vi mailede slukøret til løbsarrangørerne at vi desværre ikke kunne stille op til løbet.
2 min senere ringer Manuel og nærmest råber "Nooo problem señor, you come anyway, we find some equipment for you Can borrow......okay!!" Vi kigger kort på hinanden....OKAY!! Bedre end alternativet og hvor galt kan det gå?
Vi finder vej ud af byen, op imod bjergene i den lejede Citroën C1* og her går det stille op for os hvad det egentlig er vi mangler.
Tøj, rygsække, vanddunke, kompasser, pandelygter, vores mad til løbet osv...!
På en sjov blanding af skepsis og "ja-hat" springer vi ind på en døgntank og forsyner os med alt den spanske mad/slik der kunne minde bare en smule om energiprodukter....(ja.... det der slik du ved, som ikke er rigtig slik....puha)
Det blæser og samtidig med antallet af hårnålesving, vokser fornemmelsen af at der ligger noget virkelig (ubehagelig) kuperet terræn og venter på os ude i mørket.
Kort før midnat ruller vi ind på det lille torv i startbyen Artenara og her bevæger vi os stille ind i gymnastiksalen på byens skole hvor mange andre deltagere ligger og sover trygt i nogle opstillede, gamle militær-feltsenge.
Vores soveposer lå også i "bagagen" så vi fryser begge meget og sover stort set ikke før vi lidt i 5 mødes med en meget glad og smilende Manuel.
"So happi to see you" Han har slæbt alt det udstyr sammen han kunne finde, og trods den meget sparsomme tid, så var det sku ikke så ringe endda.
Manden er tydeligvis selv o-løber og ved hvad der skal til...;o)
Vi pakker lynhurtigt og melder os klar.
Der er en fantastisk stemning blandt de 27 hold i forsamlingshuset da vi, 30 min før start får udleveret vores kort.
Der er 60 poster i valgfri rækkefølge og nu skal holdene hver især indtegne den rute de mener er den mest optimale for dem. Kortet er 1:25000 på vandfast papir som dækker den nordvestlige 5.-del af øen (ca) og med så vanvittigt mange højdekurver som jeg aldrig har set på et o-kort før. "Shit det her blir godt" siger Peter...jeg er helt enig.
Da starten går kl. 6 er det stadig buller-mørkt og efter en meget intens jagt, hvor vi er hurtigst på de første poster i byens centrum, vælter vi, i lysskæret fra vores lånte petzl Tikka* lygter ud over den første skråning og ud i det ukendte.
Lige her blir det sku lidt bøvlet.
Ude af stand til at se mere end 6 meter frem og med 35 graders fald, Klipper, kaktus og meter høje sivgræs omkring et utal grøfter og små gedestier måtte vi siges at være "igang".
8-10 andre hold bokser også rundt og forsøger at læse sig ind på kortet.
Terrænet er meget stejlt og da vi endelig finder fodfæste er vi hurtigt enige om at det ikke er tid til at spille helte...lige nu ihvertfald.
Herfra går det bedre. Vi følges ad i en mindre gruppe (3-4 hold) men sætter dem roligt en efter en.
Vores lånte grej er langt fra optimalt men vi har begge gode ben og efter 5 poster begynder solen for alvor at stå op.
Der er ca 15 grader, enkelte små skyklatter og sikke et syn. Vil ikke spilde tid på at prøve at beskrive det her men henvise til billederne, som end-også meget ringe beskriver hvor fede udsigterne er.
(De kommer op når vi er hjemme på lidt bedre forbindelse)
Vi møder løbende andre hold, men som en del af gamet når man løber "free order", så har vi ingen anelse om hvor vi- eller de andre ligger i klassementet.
Vi har dog en god fornemmelse og kun 2 estere irriterer os lidt da de gentagende gange indhenter os bagfra og fortsætter forbi i rasende højt tempo. Med deres 80'er tøj*, høje ranglede statur* og meget skarpe fokus virker de ikke umiddelbart som nogen der lige har bommet* men snarere som nogen der har valgt at tage en post mere end os, ind imellem de andre poster.
Vores antagelse viser sig rigtig.
Vi løber 55 km, 3400hm og kommer ind efter 11 timer 45 min og bliver nummer 2 i løbet, kun slået (læs: Lammetævet) af de 2 fyre som, hen over den gode mad ved afslutningsceremonien, viste sig at være 2 total-i-orden gutter fra det estiske o-landshold.
De havde deltaget før og grinene bliv vi enige om at de havde fået langt mere modstand hvis vi havde kendt terrænet og haft vores eget udstyr. (I doubt it!)
Som det sikkert fremgår så har vi kun positivt at sige om løbet.
Selv om der kun er 2 baner (6 og 12 timer) vil jeg mene at denne type løb er for alle der kan orientere bare lidt
Orienteringen er middelsvær men man kan blot planlægge sin rute og vælge de poster som man mener passer til ens niveau. Og dette kan jo igen tilrettes "derude".
Naturen er fantastisk og løbet har det hele. Skove og golde klipper. Åbne marker og vilde klippeformationer. Huler, kilder og små hyggelige bjergbyer...You name it.
Flere vandposter var bemandet med chips, slik, frugt og til Peters store begejstring COLA. (De der kender Peter, ved hvad det betyder)
Officials og alle de lokale indbyggere vi mødte undervejs var alle meget imødekommende og gæstfri.
(selv om vi feks. lige havde pløjet igennem deres plantage med plukkeklare clementiner....mmmhh..;o)
Alt i alt en fed løbs-oplevelse som varmt kan anbefales.
Desuden super kurve-træning hvis du er AR-navigatør der påtænker at se lidt imod udenlandske løb.
Om ikke andet, så håber jeg dette kunne være lidt inspiration for feriegodtfolk der som mig keder sig efter 3 timer på stranden.
Belize navidad
/Anton
*ORDFORKLARING:
Rogaining: Tidsbegrænset o-løb i 2-mandshold efter poster i valgfri rækkefølge.
Citroën C1: Meget lille spand af en bil som absolut ikke egner sig til bjergkørsel.
Petzl, Tikka: God men Meget lille pandelygte, som egner sig bedst til turen på natpotten.
Høj ranglet statur: Typisk for de fleste hurtige oløbere....;o)
O-tøj fra 80'erne: Ved sku ik' lige hvad der sker for det, men selv sprit nyt og moderne tøj til o-løb ligner ofte noget fra 80'erne..??
Bommet: Faret vild (Fuckket up!)
"Gran Canaria - Rogaining" (12-timers orienteringsløb)
Sidder i flyveren med Peter V. på vej hjem fra en spændende weekend med o-løb i bjergene på Gran Canaria. Det har været en rigtig fed oplevelse så tænkte at en lille beretning måske kunne gi andre blod på tanden.
Turen startede dog lidt kaotisk da vi stod fredag aften, som de eneste tilbage ved bagagebåndet i GC lufthavn og vores bagage aldrig dukkede op.
Personalet kunne informere os om at vores tasker, (med 90% af alt vores løbsudstyr), ved en fejl var sendt til Edinburgh....Fuck!
Klokken var 22 og løbet startede kl 6. Så vi mailede slukøret til løbsarrangørerne at vi desværre ikke kunne stille op til løbet.
2 min senere ringer Manuel og nærmest råber "Nooo problem señor, you come anyway, we find some equipment for you Can borrow......okay!!" Vi kigger kort på hinanden....OKAY!! Bedre end alternativet og hvor galt kan det gå?
Vi finder vej ud af byen, op imod bjergene i den lejede Citroën C1* og her går det stille op for os hvad det egentlig er vi mangler.
Tøj, rygsække, vanddunke, kompasser, pandelygter, vores mad til løbet osv...!
På en sjov blanding af skepsis og "ja-hat" springer vi ind på en døgntank og forsyner os med alt den spanske mad/slik der kunne minde bare en smule om energiprodukter....(ja.... det der slik du ved, som ikke er rigtig slik....puha)
Det blæser og samtidig med antallet af hårnålesving, vokser fornemmelsen af at der ligger noget virkelig (ubehagelig) kuperet terræn og venter på os ude i mørket.
Kort før midnat ruller vi ind på det lille torv i startbyen Artenara og her bevæger vi os stille ind i gymnastiksalen på byens skole hvor mange andre deltagere ligger og sover trygt i nogle opstillede, gamle militær-feltsenge.
Vores soveposer lå også i "bagagen" så vi fryser begge meget og sover stort set ikke før vi lidt i 5 mødes med en meget glad og smilende Manuel.
"So happi to see you" Han har slæbt alt det udstyr sammen han kunne finde, og trods den meget sparsomme tid, så var det sku ikke så ringe endda.
Manden er tydeligvis selv o-løber og ved hvad der skal til...;o)
Vi pakker lynhurtigt og melder os klar.
Der er en fantastisk stemning blandt de 27 hold i forsamlingshuset da vi, 30 min før start får udleveret vores kort.
Der er 60 poster i valgfri rækkefølge og nu skal holdene hver især indtegne den rute de mener er den mest optimale for dem. Kortet er 1:25000 på vandfast papir som dækker den nordvestlige 5.-del af øen (ca) og med så vanvittigt mange højdekurver som jeg aldrig har set på et o-kort før. "Shit det her blir godt" siger Peter...jeg er helt enig.
Da starten går kl. 6 er det stadig buller-mørkt og efter en meget intens jagt, hvor vi er hurtigst på de første poster i byens centrum, vælter vi, i lysskæret fra vores lånte petzl Tikka* lygter ud over den første skråning og ud i det ukendte.
Lige her blir det sku lidt bøvlet.
Ude af stand til at se mere end 6 meter frem og med 35 graders fald, Klipper, kaktus og meter høje sivgræs omkring et utal grøfter og små gedestier måtte vi siges at være "igang".
8-10 andre hold bokser også rundt og forsøger at læse sig ind på kortet.
Terrænet er meget stejlt og da vi endelig finder fodfæste er vi hurtigt enige om at det ikke er tid til at spille helte...lige nu ihvertfald.
Herfra går det bedre. Vi følges ad i en mindre gruppe (3-4 hold) men sætter dem roligt en efter en.
Vores lånte grej er langt fra optimalt men vi har begge gode ben og efter 5 poster begynder solen for alvor at stå op.
Der er ca 15 grader, enkelte små skyklatter og sikke et syn. Vil ikke spilde tid på at prøve at beskrive det her men henvise til billederne, som end-også meget ringe beskriver hvor fede udsigterne er.
(De kommer op når vi er hjemme på lidt bedre forbindelse)
Vi møder løbende andre hold, men som en del af gamet når man løber "free order", så har vi ingen anelse om hvor vi- eller de andre ligger i klassementet.
Vi har dog en god fornemmelse og kun 2 estere irriterer os lidt da de gentagende gange indhenter os bagfra og fortsætter forbi i rasende højt tempo. Med deres 80'er tøj*, høje ranglede statur* og meget skarpe fokus virker de ikke umiddelbart som nogen der lige har bommet* men snarere som nogen der har valgt at tage en post mere end os, ind imellem de andre poster.
Vores antagelse viser sig rigtig.
Vi løber 55 km, 3400hm og kommer ind efter 11 timer 45 min og bliver nummer 2 i løbet, kun slået (læs: Lammetævet) af de 2 fyre som, hen over den gode mad ved afslutningsceremonien, viste sig at være 2 total-i-orden gutter fra det estiske o-landshold.
De havde deltaget før og grinene bliv vi enige om at de havde fået langt mere modstand hvis vi havde kendt terrænet og haft vores eget udstyr. (I doubt it!)
Som det sikkert fremgår så har vi kun positivt at sige om løbet.
Selv om der kun er 2 baner (6 og 12 timer) vil jeg mene at denne type løb er for alle der kan orientere bare lidt
Orienteringen er middelsvær men man kan blot planlægge sin rute og vælge de poster som man mener passer til ens niveau. Og dette kan jo igen tilrettes "derude".
Naturen er fantastisk og løbet har det hele. Skove og golde klipper. Åbne marker og vilde klippeformationer. Huler, kilder og små hyggelige bjergbyer...You name it.
Flere vandposter var bemandet med chips, slik, frugt og til Peters store begejstring COLA. (De der kender Peter, ved hvad det betyder)
Officials og alle de lokale indbyggere vi mødte undervejs var alle meget imødekommende og gæstfri.
(selv om vi feks. lige havde pløjet igennem deres plantage med plukkeklare clementiner....mmmhh..;o)
Alt i alt en fed løbs-oplevelse som varmt kan anbefales.
Desuden super kurve-træning hvis du er AR-navigatør der påtænker at se lidt imod udenlandske løb.
Om ikke andet, så håber jeg dette kunne være lidt inspiration for feriegodtfolk der som mig keder sig efter 3 timer på stranden.
Belize navidad
/Anton
*ORDFORKLARING:
Rogaining: Tidsbegrænset o-løb i 2-mandshold efter poster i valgfri rækkefølge.
Citroën C1: Meget lille spand af en bil som absolut ikke egner sig til bjergkørsel.
Petzl, Tikka: God men Meget lille pandelygte, som egner sig bedst til turen på natpotten.
Høj ranglet statur: Typisk for de fleste hurtige oløbere....;o)
O-tøj fra 80'erne: Ved sku ik' lige hvad der sker for det, men selv sprit nyt og moderne tøj til o-løb ligner ofte noget fra 80'erne..??
Bommet: Faret vild (Fuckket up!)
